Viser opslag med etiketten øko. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten øko. Vis alle opslag

mandag den 4. februar 2013

Hverdagsglimt..

Vi nyder vores weekender - har en "lille" udfordring med vores 3,5 års børnehavepige med stort B. Shit hun giver nogle udfordringer til forældrene for tiden. Men sådan er det (har jeg hørt) så vi hænger i og er meeeeget tålmodige..

Køkkenvæg over vask..

Brændenældekiks

Den sødeste dreng - giver mor sit "jegersurforsjovblik"


En træt lille pige med Minnie..

onsdag den 14. november 2012

Hjemmelavet babysalve a la Rebecca Persson

Min guru har opskriften på en lækker og ikke mindst NEM babysalve. Jeg er meget overrasket over hvor let og billigt det er, at lave egen salve. Denne salve er meget simpel. Det kan sagtens gøres mere kompliceret, men det ser jeg slet ikke nogen grund til..

Jeg vil igen anbefale alle mødre til babyer & tumlinger, at anskaffe sig bogen "Baby, 100 % naturlig uden tilsætning"

Opskrift:
1/2 del palmeolie
1 dl sheasmør
1/2 del olivenolie
1/2 del mandelolie

Alt skal i vandbad og varmes indtil det hele er opløst i olien. Put i skoldede må glas.

* Alle ingredienserne kan købes på urtegaarden.dk





fredag den 10. august 2012

JORDBÆR

Uf, jeg er vild med jordbær. Jeg har hele sæsonen truet med at lave jordbærtema i køkkenet og inden jeg fik set mig om var jordbærsæsonen gået på hæld. Derfor tog jeg en rask beslutning dagen inden vi dragede til Samsø - Ud på pluk-selv jordbær-eventyr! Kørte derfor ud til en ret lokal pluk-selv plantage og plukkede ca 4 kilo lækre og meget modne jordbær. De havde utrolig mange sorter at vælge imellem og hvilken smagsforskel. Mums.. Man må jo gerne smage lidt, KUN lidt..

Jeg lavede det lækreste jordbærsaft og en skøn jordbærmarmelade med lakrids. Tror nok manden syntes det var alle anstrengelserne værd, da han smagte den søde sommersaft. Nu har vi smagen af sommer langt ind i de mørke vintermåneder. Mams..



mandag den 6. august 2012

RIBS

Vi har ikke mindre end 10 ribsbuske i haven. De er kæmpe store og meget gamle. Ved ikke lige om det er gennemtænkt kun at plante ribsbuske, men gårdens tidligere ejere må ha´ elsket de små røde bær. Må ærligt indrømme at jeg har lidt svært ved at finde på lækre ribsretter? Men jeg har lært at elske dem og kastede mig i sidste øjeblik ud i en omgang ribsgelé (meget opfindsomt)

Mon ikke vi skal have flæskesteg til vinter - og hvad er sovs uden ribsgelé?

Under processen opdagede jeg hvor universal min Kitchen Aid egentlig er bygget. Nu også som saftklædeholder. Den maskine er alle pengene værd!


onsdag den 27. juni 2012

Rebecca Persson - BABY, 100 % naturlig uden tilsætning

Jeg må simpelthen slå et slag for denne fantastiske bog. Bogen henvender sig til babyer, tumlinger, ammende kvinder og andet godtfolk.

Bogen er simpelthen så gennemprøvet og gennemført og jeg er meget tryg ved at følge Rebecca´s råd. Jeg er især meget hooked på afsnittet vedr. babymad og vitaminer/mineraler.

Det er dyrt at være 100 % øko, derfor har bogen også fifs til billigere alternativer.

Bogens anbefalinger er fagligt godkendt af speciallæge med overbygning i komplementær medicin.

Alt i alt et super opslagsværk a la biblen og helt og så aldeles uundværlig!

Se en jordemoders anbefalinger af bogen her og ikke mindst Rebeccas fantastiske hjemmeside her

Lillemanden stortrives på de lækre og alternative opskrifter og ELSKER mandelcremen eller pærefryd (moderen er faktisk også vild med det der mandelcreme)

Bogen er også et dyrt bekendtskab, tjek nedenstående billeder af vores lager! Kun det bedste er godt nok til de små..